The thing we do not speak of

1. juli 2019 0 Af SigneEM
Foto: Signe Mortensen

“Du må ikke kalde dig selv syg”, “du må ikke bruge det ord”, “du må ikke tale sådan om dig selv”, “du må ikke tænke så negativt”…

Det her handler ikke om at tænke negativt. Det handler om at tænke realistisk. Sygdommen bliver ikke værre ved, at du kalder den ved navn og italesætter den.

Jeg tror, at mange med kroniske smerter – ligesom mig – i årevis har oplevet at blive mødt med skepsis fra læger og omgangskreds, der ikke troede på en eller ikke forstod omfanget eller alvoren. Så når man får en diagnose, langt om længe, så passer man på den. Man kan måske nærmest føle et behov for at klamre sig til den, for nu kom den endelig! Nu er det slut med at forsvare sig, slut med de tomme blikke fra useriøse læger, slut med at forsøge at forklare, hvad man fejler. Nu ved man det, nu ved lægen det, nu ved venner og familie det.

Det er som en ny start, et nyt kapitel, måske ligefrem et nyt liv. Derfor er det vigtigt at kalde den ved navn – særligt fordi man selv kan have brug for at høre det for at forstå det… og ikke mindst acceptere det.