“Aktiv hele livet”? Haha…

30. marts 2019 0 Af SigneEM

Skøn mail at få på en solstrålende lørdag: “Du har fået brev fra Ankestyrelsen i din e-Boks”…

Burde være ulovligt at sende så noget ud fredag, lørdag og søndag.

Og det er jo ikke svært at gætte, hvad der står… “Afgørelse”… Mhm… Lad os se…

”Du har ikke ret til ortopædiske fodindlæg”…

Nej, det mener I vel. Så nu har den selvsamme kommune, der bevilgede mig indlæggene, da jeg var barn, sørget for, at de er blevet taget fra mig igen.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Regner de med, at ens fødder på mirakuløs vis har fået svang, at forfoden har rejst sig igen, at de begyndende hammertæer er forsvundet, at nervesmerterne er forduftet, og knysterne er gået i sig selv igen?

Fødder bliver jo for pokker ikke bedre jo ældre man bliver – tværtimod!

“Aktiv hele livet” er et smukt motto, men det er sørme ikke et, kommunen arbejder efter. Sorry to say… Skal jeg kunne være aktiv hele livet – resten af livet – har jeg som minimum brug for de indlæg i mine sko.

Men det er vel ikke kommunen, der laver reglerne, tænker du. Nej, men jeg ved, at det handler om, hvor små sko den pågældende sagsbehandler går i. Havde han/hun blot givet mig bevillingen, var der ingen skade sket. Det koster 1500 kr. om året at bevilge dem. Det er INGENTING i kommunekassen/statskassen, men det er mange penge for den enkelte resten af livet!